Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og flere regeringer i EU kræver en håndhævelse af forbuddet mod patenter på planter og dyr, som er udviklet via konventionel forædling. Dette krav har i årevis været fremført af civile organisationer, landmænd og planteforædlere. Ikke desto mindre har Det Europæiske Patentkontor (EPO) i de senere år gentagne gange udstedt sådanne patenter på spiselige planter såsom tomater, broccoli, meloner og nu maltbyg. Det seneste patent til Carlsberg og Heineken omfatter både frøet, de udviklede byg-planter, bryggeprocessen og det færdige øl.
Ved hjælp af patenter overtager store firmaer som Monsanto, Bayer, Dupont og Syngenta gradvist grundlaget for og kontrollen med de planter, der er forudsætningen for al vores fødevareproduktion. De traditionelle planteforædlere fortrænges eller købes ud af markedet. Både landmænd og forbrugere bliver i højere og højere grad underlagt patent-firmaernes monopoler. Patentindehaverne bestemmer, hvad der skal gro og dyrkes, hvilke fødevarer der skal på markedet og til den pris, de ønsker vi skal betale.
Det Europæiske Patentkontor (EPO) har udnyttet ethvert tænkeligt smuthul i EU-lovgivningen til at omgå den, så de har kunnet udstede patenter på planter og liv. Fremfor at tjene samfundets interesser, følger EPO snarere egne økonomiske interesser. EPO tjener nemlig flere penge, jo flere patenter de udsteder. Men i henhold til den europæiske patentlovgivning, så kan konventionel forædling af plantesorter og arter ikke patenteres.
Patenterne til Carlsberg og Heinekens bygplanter viser, hvordan det er lykkedes industriens patentagenter at udnytte de juridiske gråzoner og omgå de eksisterende forbud – med støtte fra EPO. De påståede “opfindelser” er baseret på såkaldte tilfældige mutationer i genomet for byg, som er en almindelig anvendt teknik. Formålet med patent-byggen har til formål at billiggøre brygningsprocessen og gøre øllet mere holdbart.
EPOs udstedelse af patenter er helt ude af kontrol: Patenterne er givet til både maltbyggen, brygningen af øllet og selve øllet. Patentet dækker alle bygplanter med disse egenskaber, uanset, hvor de bliver dyrket. Bryggerierne kan således tjene dobbelt: Både ved dyrkningen af byggen og ved salget af øllet! Samtidigt kan de forhindre andre avlere i at dyrke en bedre byg, fordi bryggerierne kun vil købe deres egen patenterede byg af landmændene, hvor bryggeriet også tjener penge på udsæden. Firmaerne udvider deres markedsandel – på bekostning af landbrugere, avlere, de små bryggerier, biodiversiteten og forbrugere.
Det Europæiske Patentkontor har tilsyneladende til hensigt at fortsætte med at udstede patenter på planter og liv. Et stort flertal i EU mener derimod, at der kun kan patenteres, hvor der er ændret direkte i genomet ved gensplejsning (GMO), men at der ikke kan tages patenter på tilfældige ændringer i genotypen (Lovgivningen vedrørende patenter på GMO (GenModificerede Organismer) er rimelig klar, fordi man betragter GMO som en ”opfindelse”. Derfor er denne lovgivning svær at ændre).
Nu skal de Europæiske regeringer handle: Tilsammen kan de i det administrative råd for det Europæiske Patentkontor gennemtrumfe en klar juridisk praksis som følger intentionerne i EU’s lovgivning vedrørende patenter. Hullerne i lovteksterne skal lukkes, så forbuddet mod Patenter på Liv bliver effektivt. EU-landenes regeringer har i en fælles udtalelse fra februar 2017 tilkendegivet, at de ikke mener, at der skal gives patenter på planter, der er forædlet ved ikke-GMO-metoder. Og at den nuværende lovgivningen skal tolkes, således at der ikke gives patenter til konventionelt forædlede planter.
Allerede i juni 2017 vil der kunne træffes en afgørelse i det administrative råd for EPO. Der er desværre en risiko for, at dette råd træffer en uklar beslutning, som ikke sætter en effektiv stopper for patenter på liv.
Derfor kan du hjælpe ved at skrive et brev om dine synspunkter og bekymringer til Erhvervsminister Brian Mikkelsen og til Fødevareminister Esben Lunde Larsen.
